Praktisk

Sted

Frieboeshvile. Adresse: Lyngby Hovedgade 2, 2800 Kongens Lyngby.

Datoer:

Vi spiller den 1. søndag i hver måned.
Se datoer for spilledage.

Tider

Indtjekning, våbenkontrol, sminke og briefing: 10.00 til 11.00. Kom i god tid.
Spillet slutter ca. kl 16.00.

Parkering

Der må ikke parkeres på Frieboeshviles parkeringsplads, derimod kan man kvit og frit parkere på Dateas parkeringsplads 1. søndag i måneden.

Priser

Enkel adgang: 150 kr.
Forhåndstilmeldte: 100 kr.
Forhåndstilmelding/betaling via MobilePay på tlf.: 51 92 72 87
Skriv barnets navn i kommentar feltet.

5-turs kort: 400 kr. Leje af kostumedele og våben: 20 kr. pr. del.
OBS! På dagen kan der betales med kontant og MobilePay.

Indtjek

Alle deltagere skal igennem indtjek inden spillet.
Til indtjek foregår følgende.

  • Betaling for spillet, (eller klippes i 5-turs kort).
  • Udfyldelse af rolleskema (hvis du er helt ny spiller).
  • Udlevering af spilgendstande såsom spillemønter, magiske genstande osv.
  • Sminke og leje af våben og kostume. Du kan leje kofter, bælter, skjolde, samt elverøre.
  • Våbenkontrol. Her bliver alle våben kontrolleret for sikkerhed. Dine våben skal være bløde og ufarlige, ellers må du ikke bruge dem. Skjolde, buer og pile kontrolleres også.
  • Briefing. Det er meget vigtigt, at alle er tilstede til briefingen, hvor den sidste vigtige information vil blive givet inden spilstart.

Udtjek

Alle deltagere skal igennem udtjek efter spillet.

Til udtjek foregår følgende.

  • Udlevering af EvnePoint
  • Aflevering af spilgendstande såsom spillemønter, magiske genstande osv.
  • Aflevering af lånt våben og kostume.

Aldersgrænse

Børn under 7 år kun med forældre/værge.
Vi har ingen øvre aldersgrænse, men spillere over 15 år betragtes som seniorspillere som skal udvise hensyn til de små spillere.

Mad & drikke

Det vil være ingame-kroer i spillet, som sælger lidt let mad og drikkevare for ingame-mønter. Der vil også være en off-game rigtig spisested.

OBS!: Mad skal forudbestilles SENEST dagen før kl. 19.00.
Betaling via MobilePay.
Se mere på vores facebookside.

Personlige ejendele

Tasker og personlige ejendele lægges i holdets lejr, på eget ansvar.

Tøj

Husk tøj til årstiden, vi er uden for i 6 timer. Hellere en trøje for meget med end for lidt.

Kostume

Et kostume hos Det Nye Rige er ikke kun en kappe og et bælte.
Det er et krav at man som minimum har en kofte og et bælte på.
En god tommelfinger regel må man ikke tydeligt kunne se hverdagstøjet inden under. (Det er okay at have almindelige bukser på under koften)

Rolleskemaet:

For at spille med i ‘Det nye rige’ skal du have udfyldt et rolleskema.
Du kan selv udprinte rolleskemaet her.

Huskeliste

  • Udfyldt rolleskema.
  • Praktisk fodtøj.
  • Tøj der passer til årstiden.
  • Passende kostume til din rolle
  • Våben
  • Drikkedunk eller drikkekrus.
  • Godt humør

Fotopolitik

Der bliver taget billeder til spilgangene af vores dygtige fotografer. Billederne bliver efterfølgende lagt op på vores Facebook side, så husk at følge den, så du altid kan se de seje billeder fra spilgangene.

  • Hvis du ikke ønsker, at få taget billeder af dig selv, kan du altid henvende dig til fotografen. Så vil denne sørge for, at der ikke kommer billeder af dig online. 
  • Hvis der er et billede, med dig på, som du ikke ønsker, så skriv til os, så vil vi altid fjerne det.
  • Udover brug på facebooksiden, kan vi også bruge enkelte billeder til at promovere Det Nye Rige andre steder.