Spillerskabte hold

Krigerdreng

Handelskompagniet

Vi handler med alle, der vil handle med os”

Handelskompagniet er et spillerskabt hold, der står for handel, økonomi og politik i Frilund. Holdet har en lang historie bag sig, da det startede tilbage i Rovarien på et tidspunkt, hvor alle byens borgere forsøgte på at skabe en ny by. De nuværende medlemmer af kompagniet fandt sammen og begyndte så småt at handle med folk, hvilket både skaffede dem penge og nye bekendtskaber. Efter at de havde været i gang i en måned købte de det største hus i byen og startede for alvor kompagniet. Da Rovarien gik under og handelskompagniet kom til Frilund fortsatte de handlen, som nu lever i bedste velgående, og de er nu i gang med at opbygge et nyt rige, hvor freden kan blomstre på ny.

Lederne af kompagniet

Første rang: Elliot Skou

Anden i rang: Thorgrim Skjaldensang

Tarinis Følge

Hold af onde, som tilbeder sortelvernes gudinde, Nattens dronning Tarini.

Tarinis Følge er skabt af Frilunds magtfuldeste troldmand Fyrst Baltazar, som har formået at samle et stort hold af tilhængere. Tarinis Følge er impulsive og mystiske. De har altid ondsindede planer, som omhandler verdens tilintetgørelse.

Om Spillerskabte hold

Du er altid velkommen til at tage fat i dine bedste venner eller fjender og skabe dit helt eget hold. Det er naturligvis bare vigtigt, at din idé godkendes af spilmesteren. Hvis du kun har en ufærdig ide, som du gerne vil have hjælp til at videreudvikle, kan du altid tage fat i nogle af de dygtige spilmestre, så idéen både kommer til at passe til dig og ind i Eloria.

Mulighederne er mange, og vi elsker at høre jeres bidrag til historien om Frilund.

Det kræver minimum 10 spillere at starte sit eget hold.