Hold

For at deltage i Det Nye Rige skal man være med i et hold. Du kan være med i et af nedenstående hold. Dit hold er dit samlingssted og udgangspunkt for dit spil, her vil du opleve kammeratskab og sammenhold, her kæmper I for hinanden.

Alle de officielle hold ledes af vores erfarne spilmestre, som sørger for, at der alt sker noget spændende til hver spilgang. Samt at alle føler sig trygge og en del af spillet. Spilmesterne er med i spillet som holdenes frygtløse ledere.

Hvert hold er forskelligt, herunder kan du læse om det, og finde det hold, som bedst matcher din smag. Om du vil have, kamp, drama eller magiske eventyr, så har Det Nye Rige et sted til dig. Vi har ligefrem et hold, hvor forældre også kan få lov til at blive en del af oplevelsen.

Du kan også skabe dit eget hold, men det anbefales, at du har spillet lidt i kampagnen inden du kaster dig ud i det. Læs mere om, hvordan man gør det her.

Skovens Folk

Vogtere af livstræet og dets forunderlige magi, besiddere af naturens hemmelig visdom. Hos Skovens Folk samles alle skabninger, der er i pagt med naturen. Skovens folk er elevere og andre folk, som ønsker at opretholde naturens orden. Skovens folk kæmper klogt, og søger smarte løsninger på problemerne, men er ikke bange for at trække våben, skulle nogen true dem eller naturen.


Skovens folk er både krigere, magikere og helbredere. De tiltrækker en bred vifte af spillere, her er både dem, som vil kæmpe for livstræet. Men også folk som kan lide at deltage i store magiske ritualer eller som vil have spil med fokus på diplomati og snedig forhandling mellem grupperne.


En vigtig ting for Skovens Folk er sammenholdet, her har man hinandens ryg og at angribe en, er at angribe dem alle. Her er også plads, til dem, som ikke nødvendigvis vil have meget kamp, men som vil udforske nogle andre aspekter af rollespillet, såsom drama, spionage, diplomati og magi.


Dragens Port – Frilunds Bygarde

Dragens Port er Frilunds tapre bygarde. De står for lov og orden, og bruger alle midler til at bekæmpe det kaos, der altid truer freden i Frilund. Men kradser man lidt i overfladen og et andet billede dukker op. Der går mange skumle rygter om Dragens Port og de hemmelighedsfulde ting, der sker bag facaden. Hvor langt vil de mon gå for at opretholde orden?


Dragens Port er for dig som både kan lide kamp og intriger. Her får du spillet omkring en byvagt. Man vil få ansvar, blive trænet i kamp og sendt på patruljer. Du stå forrest i kampen, når byen bliver truet. Men her er også rig mulighed for at opleve intriger og involverer sig i hemmelige plots.


Androkolos Kirken

Denne ridder- og præsteorden kæmper for at beskytte frihed og orden i Frilund. De har sværget at beskytte dem, som ikke kan beskytte sig selv. De kommer oprindeligt fra en anden del af verden, hvor kirken var eneste religion, det har derfor været en omvæltning for dem, at komme til Frilund, hvor mange forskellige typer har slået sig ned.


Derfor er der opstået en splittelse i kirken mellem dem, som vil have orden for enhver pris og dem som vil kæmpe for friheden til deres sidste blodsdråbe. Det betyder at som spiller, er der altid massere af drama og intriger at finde i kirken.


Androkolos Kirken er for dig som som vil kæmpe for en stor sag, uanset hvad det vil koste dig. Det er for dig som elsker kamp og drama. Her vil du kunne opleve alt fra krig, diplomati, store plots og lægekunst.


Androkolos Kirken er naturligvis for lovlydige borgere, men også for dem, som ønsker at lægge en kriminel fortid bag sig, så ønsker du spil, hvor du har en hemmelig fortid, som måske kommer og hjemsøger dig, så er dette stedet.


Orcus-klanen

Høvding Kratos og hans klan af orker dukkede pludseligt op ud af tågen, og nu går de rundt og hærger i Frilund. Orker er brutale væsner, hvor den stærkeste bestemmer. Med dem er også de små grønne gobliner. Disse små ballademagere hjælper de nogle gange lidt tungnemme orker med at skabe splid og rædsel omkring sig.


Orcus-klanen er for dig, som kan lide det kaotisk og meget improviserede spil. Man ved aldrig hvad der sker blandt orkerne. Det er for unge med krudt i røven, som har en masse energi de vil have ud i spillet.


Her kan du slås med de andre orker, men I står også sammen, så snart nogen truer jeres territorium. Her er plads til at være kaotisk, improvisere en masse sjovt spil sammen og generelt være dem, der skaber drama i Frilund. Klanen er også for dig, som kan lide at slås og kæmpe.

Magiens Hånd

Her samles alle med en passion for magiens underfundige væsen. Det er et broderskab for alle med interesse i magi, magiske væsner og mystiske genstande. Som et medlem af Magiens Hånd er man selvsagt allieret med de andre medlemmer og kommer derfor hinanden til undsætning, hvis der eksempelvis er behov for hjælp til større magiske ritualer eller beskyttelse.


Magiens Hånd er for dig, som elsker at dykke ned i magiens mysterier og fordybe dig i reglerne omkring magi, og hvordan du bedst udnytter dem til dit eget bedste. Magiens Hånd er stedet, hvis du vil udforske lange og komplicerede plot, som kan løbe mange spilgange og tage dig spændende steder hen på dit eventyr.


Det er Magiens Hånd alle de andre grupper kommer til, når der sker mystiske og magiske ting i Frilund, og da det sker ret ofte, så er der altid spændende plots i gang hos Magiens Hånd.


Kroen

Kromutter Esmeralda styrer med hård men retfærdig hånd den Den Sultne Takhale. Her mødes eventyrer fra hele Frilund og udveksler sladder og et godt glas SAVA-vin og en tiltrængt mundfuld mad. Det er uden tvivl det vigtigste sted i hele Frilund.


Kroen er for dig, som kan lide at være nyttig. Mens alle de andre slås og strides, sørger du for den vigtigste opgave: at de har noget at spise og drikke. Men dette er også samlingsstedet og alt rigets sladder. Her ved du, hvad der sker.


Kroen er især stedet, hvor forældre kan få lov til at være en del af spillet, samtidig med, at de giver en hånd med. I rollespil er det nemlig ikke kedeligt at hjælpe, her får man lov til at lege og opleve nye ting, mens man er med til at give andre en god og mæt oplevelse.


Vi velkommer altid gerne flere forældre, som vil have det sjovt og være nyttig frem for blot at vente på, at spillet er slut.